Machu Picchu

Rejser til Machu Picchu 

Højt oppe i Andes bjergene ligger en ældgammel inkaby. Det lyder som starten på et eventyr – og Machu Picchu står også øverst på mange backpackeres rejseønskeliste!

På vores rejser til Machu Picchu vandrer du igennem tågeskovene, over bjergene og forbi lokale landsbyer, før vi endelig når frem til den imponerende inkaby. Vandreturen er både udfordrende og fantastisk – og sammen med en gruppe, bliver rejsen kun sjovere! Glæd dig til at opleve den utrolige natur helt tæt på, og lær mere om inkaernes fascinerende historie, samtidig med at du får nye venner og oplevelser for livet.

Famous Machu Picchu Peru

Rejser til Machu Picchu

    No products found

 Hvad er Machu Picchu

Machu Picchu er ruinerne af en ældgammel, men velbaret inkaby. Den ligger smukt placeret i Andes bjergene, ca. 2430 meter over havets overflade. Inkabyen består af mere end 150 forskellige bygninger, og spreder sig på et ca. 32 hektar stort areal. Noget af det, der gør Machu Picchu så specielt, er stedets historie. Ruinerne er et unikt eksempel på hvordan inkaerne levede – især når man kigger på arkitektur og bygningernes konstruktioner. Også naturen omkring byen, er noget særligt. Machu Picchu er omkranset af tågeskove, og de grønne bjergskove er hjemsted for mange af Perus vilde dyr.

I 1983 kom Machu Picchu på UNESCO World Heritage Site, og I 2007 blev den udnævnt som et af verdens syv vidundere.
Med sine tusindvis af besøgende hvert år, er Machu Picchu et af Perus absolutte topseværdigheder. For mange er vandringen til den ældgamle by på toppen af rejseønskelisten. Udover at opleve inkabyen, kommer du nemlig også helt tæt på den utrolige natur. Derfor er Machu Picchu også et af højdepunkterne på Xplore Lifes rejser til Peru.

LAMA Machu Picchu
Lama ved Machu Picchu

 Hvor ligger Machu Picchu 

Machu Picchu ligger i Andesbjergene i Peru. Mere præcist befinder det sig i Urubamba provinsen, ca. 75 km fra byen Cusco. Det lyder som en smuttur, men de kilometer går igennem både bjerge og skove – så regn med en par timers rejsetid! Den nærmeste by er Agua Caliente, der ligger for af bjerget. Machu Picchu ligger på en bjergryg, ca. 2430 meter over havets overflade. Inkabyen er inddelt i forskellige grupper af stenhuse, omgivet af stejle landbrugsterrasser. Ved siden af Machu Picchu ligger Huayna Picchu. “Søsterbjerget” er ca. 260 meter højere end selve Machu Picchu, og hjemsted for månetemplet.

Der findes flere måder at komme til Machu Picchu. Mange vælger at køre med toget til Agua Caliente. Herfra kan man enten gå op ad de ca. 2000 trappetrin, eller tage bussen op til ruinerne. For mange er det dog drømmen om at vandre på den berømte Inkasti, der bringer dem til Machu Picchu. Hvis du gerne vil lidt væk fra turistmængderne, og gerne vil have en mere udfordrende tur, kan du også kigge nærmere på nogle af de andre vandreruter. Der er f.eks. Salkantay trekket, som går igennem bjergene, eller Choquequirao ruten, hvor du oplever de andre inkabyer i området.

 Gode råd til Machu Picchu

Når du først er inde i parken, kan du ikke bare gå ud igen. Derfor er det en god idé at forberede dig inden dit besøg – her får du vores bedste råd til Machu Picchu, så du kan få det meste ud af din tur:

Drop den store rygsæk

Det er ikke tilladt at have den store backpack med ind. Medbring i stedet en lille rygsæk, og husk vand, solcreme og en ekstra trøje eller et regnslag – vejret kan nemlig skifte hurtigt i bjergene.

Tjek hvad du må have med ind

Store paraplyer, tripods, selfiestænger og professionelle kameraer er ikke tilladt – bare rolig, du kan godt tage dit spejlrefleks kamera med ind!

Spis inden du besøger området

Man må ikke tage mad med ind i parken. Snup derfor lidt at spise inden du går ind i parken – og gem evt. en snack til bagefter.

Husk at gå på toilettet

Der er toiletter ved hovedindgangen, men ikke inde i parken.

Forbered dig på menneskemængden

Machu Picchu er et af de mest populære rejsemål i verden – derfor er der også MANGE turister. De fleste kommer om eftermiddagen, hvor turistbusserne ankommer fra Cusco. Du kan derfor enten stå meget tidligt op, eller vente til allersidst på eftermiddagen. Dog er du ikke den eneste, der har læst dette tip – så uanset hvad, bør du forberede dig på, at der er mange mennesker.

Husk dit pas – og få et stempel

Ved hovedindgangen kan du få et stempel i dit pas, som bevis på at du har besøgt Machu Picchu. Det er en sjov souvenir – så husk at tage dit pas med op på bjerget.

blond pige ser ud over bjerg sø i Peru

 Machu Picchu fakta

Inkaernes glemte rige

Machu Picchu bliver ofte kaldt “Lost City of the Incas”. Man mener, at spanierne aldrig fandt byen, da de erobrede inkariget i 1500-tallet. Byen lå derfor glemt i junglen, indtil historikeren Hiram Bingham genopdagede den i 1911. I mange historier er det et rent tilfælde, at han finder frem til det, som vi i dag kender som Machu Picchu. I virkeligheden ledte han efter en anden by, der i dag er kendt som Vilcabamba.

(navnet)

Machu Picchu betyder “gammelt bjerg” eller “gammel tinde” på Quechua (inkaernes sprog). Huayna Picchu betyder “ungt bjerg” eller “unge tinde”.

(bygninger)

Inkaerne var faktisk helt okay ingeniører. Machu Picchu består af ca. 200 forskellige bygninger, konstrueret af tonstunge granitsten. For at forhindre byen i at glide ned fra det stejle bjerg, byggede inkaerne over 600 terrasser, der stabiliserede bygningerne. Nogle sten blev slæbt op med de bare næver, mens andre er mejslet direkte fra bjergsiderne.

(spøgelsesby)

Ingen ved med sikkerhed hvorfor inkaerne forlod Machu Picchu – nogle historikere mener, at det var på grund af et udbrud af kopper. Legenderne lever dog videre. Ifølge nogle historier, rejser ånderne sig fra ruinerne om natten, og prøver at tage folk væk. For at forhindre dette, sover de fleste bærere med et spejl eller et skinnende stykke metal under dem, som jager ånderne væk.