Costa Rica

Antal rejsende
Længde
Pris

Drømmer du om at vandre gennem junglen, på udkig efter aber, tukaner og dovendyr? Vil du suse ned ad brusende vandfald, men også nyde “la pura vida” på en lækker sandstrand?
Costa Rica er et fantastisk land, der har mange ting at byde på. Selvom det betragtes som et lille land rent størrelsesmæssigt, finder du alt fra dybe jungler og dampende vulkaner til spændende storbyer. Det er den perfekte rejse til dig, der gerne vil opleve et godt mix af natur, kultur, strandliv og adrenalin. Glæd dig til at gå på opdagelse i dette utrolige land fyldt med oplevelser.

Aktiviteter

 

Uge 1

 

San Jose

Rejsen begynder i landets hovedstad. San Jose er den største by i Costa Rica, og har en farverig sammensætning af forskellige kulturer. I centrum af byen finder du adskillige attraktioner, f.eks. parkerne Plaza de La Cultura og Parque Morazan, det gule Museo Nacional de Costa Rica, teateret Teatro Nacional, Jade Museum – og meget mere.
Er du klar til at sætte tænderne i de lokale retter, kan du smutte forbi et af de mange markeder eller (hvis budgettet er til det) den berømte Barrio Escalante, der byder på byens lækreste mad.

Puerto Viejo Limon

På vej videre har vi et stop ved Pacuare River – så gør dig klar til riverrafting! Sammen med en instruktør i hver båd, sejler vi gennem den frodige regnskov, og suser ned ad brusende vandfald – det bliver en sjov oplevelse, som du aldrig glemmer!
Puerto Viejo er placeret i det sydlige Caribien – og helt perfekt til dig, der er vild med strandlivet. Her er både mulighed for at slappe af på stranden, og opleve byens natteliv.
Det siges, at den bedste måde at opleve et land er gennem maden. Derfor skal vi på madlavningskursus, hvor vi lærer at lave lokale afro-caribiske retter. Det bedste er, at vi får lov til at spise resultatet af vores undervisning – og måske lærer du nogle tricks, som du kan bruge næste gang du laver mad derhjemme.
Efter en tur i køkkenet, er det tid til at komme ud i naturen. Vi besøger den smukke Cahuita National Park, der er hjemsted for et af landets største koralrev. Turen dertil går gennem junglen, hvor der er gode muligheder for at spotte dyr som aber, firben og farvestrålende fugle. Husk dit badetøj – stranden er som taget ud af et postkort, og der er god mulighed for at bade i det turkisblå vand.

Turrialba

Vi rejser videre ud på landet, til den charmerende, lille by Turrialba. Landbruget spiller en stor rolle I dette område, og på vejen vil du derfor se masser af marker med kaffe, sukkerrør og andre lokale afgrøder.
Sammen med vores guide tager vi på vandretur i området. Turrialba er bade hjemsted for vulkanen med samme navn, samt det arkæologiske monument Guayabo, der giver et indblik hvordan livet så ud i fortidens Costa Rica.

Uge 2

 

Los Santos Area

Der er især to grunde til at Los Santos området er værd at besøge. Den ene er fuglelivet – højt oppe i Talamanca bjergene findes adskillige forskellige arter af f.eks. ugler, falke og spætter. De mest spændende er nok de lokale quetzaler, der vækker opsigt med deres farverige fejr og lange haler.
Den anden gode grund er kaffen, som regnes for at være noget af verdens bedste.
Heldigvis får vi mulighed for at opleve begge dele. Vi starter med en tur rundt i Los Santos Forest Reserve, hvor vi oplever den smukke natur. Glæd dig især til de mange, brusende vandfald, som vi oplever på vores tur gennem junglen.
Vi skal også besøge en lokal farm, hvor vi lærer mere om hvordan den lokale kaffe høstes og fremstilles. Her får vi et indblik i hverdagslivet i Costa Rica, samt en smagsprøve på kaffen.
Om natten kommer vi tæt på naturen, når vi overnatter i en lokal ecolodge. Glæd dig til at vandre rundt i området, og oplev junglelivet lige uden for din dør.

Manuel Antonio

Vores rejse fortsætter til tropeparadiset Manuel Antonio Nationalpark. Det er ikke svært at forstå hvorfor denne nationalpark er kåret til at være en af verdens bedste – du behøver bare et enkelt blik på de fantastiske sandstrande, omringet af grønne skove og det brusende Stillehav.
Sammen udforsker vi området, som byder på bade regnskov, laguner og øer. Hvis du er heldig, spotter du nogle af parkens vilde dyr. Skovene er hjemsted for adskillige dovendyr, vaskebjørne, papegøjer, dødningehovedaber (“Hr. Nelson” for dig, der har set Pippi Langstrømpe), og mange flere – men du skal se godt efter, for de fleste gemmer sig blandt junglens tætte krat.

Turrucanes

I Turrucares kommer vi helt tæt på dyrelivet, når vi besøger et af de locale Rescue Centers. Costa Rica gør en stor indsats for at beskytte det lokale dyreliv, og undervise os gæster i hvordan vi passer på naturen.
Vi skal dog ikke bare lytte – vi skal hjælpe til på centeret, blandt andet med at sørge for at dyrene har mad og frisk vand. Det er forskelligt hvilke dyr, der er til stede på centeret, men oftest er det aber og dovendyr. Vi arbejder tæt sammen med de lokale voluntører, så der er helt styr på at dyrene har det godt.

Uge 3

Arenal

Vi rejser videre til et af de mest populære områder i Costa Rica. Ikke bare er det hjemsted for Arenal vulkanen – det er også et paradis for backpackere, der elsker outdoor livet. Glæd dig til at zipline gennem jungle og rapelle ned ad brusende vandfald på vores canyoing tur gennem The Lost Canyon. Du behøver ikke have prøvet det før – vi har dygtige guider med os, som hjælper hele vejen, så alle kommer sikkert igennem.
Efter så aktiv en dag tilbringer vi aftenen med at bade i hot springs – naturens eget spabad.

Nosara Beach

I kystbyen Guiones skal vi igen nyde strandlivet. Her er en afslappet stemning – mange burger ordsproget “no shoes, no shirt, Nosara” – og der er rig mulighed for at surfe og dyrke yoga.
Det er også her du finder et af de bedste steder at snorkle og sejle i kajak. Derfor skal vi på dagstur til øen Isla Chora. Sammen dykker vi ned, og udforsker livet under havets overflade. Vi kommer helt sikkert til at se masser af tropiske fisk og flotte koraller, men du må alligevel godt krydse fingre for at vi også spotter nogle af områdets skildpadder og rokker.

Tilbage i San Jose

Rejsen slutter hvor det hele startede. På turens sidste dage er der god tid til at nyde storbylivet, få shoppet de sidste souvenirs og tage på eventyr ud i nattelivet. Herefter vinker vi farvel til fantastiske Costa Rica, hopper på flyet og smutter hjem til Danmark.

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger & transport på rejsemålet
  • 24/7 tilgængeligehed på rejsen
  • Lokale guider
  • Flyafdeling som klarer alt vedr. flybilletten. Også hvis du har planer på egen hånd før eller efter rejsen.
  • Facebookgruppe med dine rejsekammerater
  • Dækning af Rejsegarantifonden

Costa Rica

  • 21 dage
  • White Water Rafting
  • Pacuare River Coffee tour
  • 34 måltider (15 B 8 L 11 D)
  • Cahuita National Park
  • Manuel Antonio National Park
  • Carribean Cooking Class
  • Cayoning i Lost Canyon
  • Tur til Paradise Hot Springs
  • Kajak tur til Chora Island m. snorkling

Dette oplever du også…

  • Smukke Vandfald
  • Croc Brigde 

Fly & transfer

  • Flybillet t/r Costa Rica fra ca. kr. 7000. Bemærk der kan forekomme højere pris i højsæson.
  • Xplore Life sender dig et tilbud
    på din samlet  flyrejse, så du rejser sammen med din gruppe.
  • Hvis du skal rejse på egen hånd før eller efter rejsen, skræddersyr vi et tilbud på flybillet til dig.
  • Hvis du ikke flyver som gruppen bedes du oplyse dine ankomst tider så vi kan arrangere transport
    ved din ankomst.

Kost & Lommepenge

  • Lommepenge, drikkevarer & delvis kost (29 måltider) fra ca. kr. 3500
  • Drikkepenge til guider
  • Visum & Vaccinationer
  • Visum til Costa Rica er gratis de første 90 dage.
  • Vaccinationer fra ca. 885,-

Forsikringer

  • Europæiske rejseforsikring fra ca. kr. 829,-
  • Europæiske afbestillingsforsikring på rejsen 6% af rejsens pris
  • Europæiske afbestillingsforsikring på flybillet 6% af flybillettens pris

Hvilken alder har de rejsende

De rejsende er i alderen 18-30 år delt op i to forskellige aldersgrupper 18-25 og 25-30 år.

Hvilken størrelse har grupperne?

Grupperne vil variere i størrelse alt efter hvor mange tilmeldte rejsen har, men være i mellem 4 til 16 rejsende sammen. Har du spørgsmål til en specifik afrejse er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Hvordan foregår en rejse med Xplore Life?

En rejse med Xplore Life er en helhedsoplevelse hvor vi vil gøre vores bedste for at sørge for i får eventyr fra start til slut i trygge rammer. Vi vil sørge for at i føler jer godt tilpas fra i booker rejsen til i kommer hjem igen.

Kan jeg kombinere en rejse eller rejse videre på egen hånd?

Du kan godt kombinere flere forskellige rejser, eller rejse videre på egen hånd. Vi hjælper naturligvis gerne med råd og vejledning uanset hvad i vælger.

Er der dansk rejseleder med?

På jeres rejse vil I møde lokale engelsktalende guider der vil tage jer med rundt på rejsen, de har et enormt kendskab til deres eget land og kan fortælle og vise jer en masse mere. På denne måde får i den bedste guide oplevelse og er samtidig med til og støtte arbejdspladser i andre lande.

Fordele ved og rejse med en gruppe

Nye venskaber og fællesskab er nogle af de fantastiske ting man får af at rejse sammen.
Når du rejser med Xplore Life, får du tryghed og sikkerhed, du skal ikke bekymre dig om hvor du skal bo og hvordan du skal komme rundt. Den bedste fordel er at der altid er nogle og dele de eventyrlige oplevelser sammen med, og nogle at dele minderne med for evigt når i kommer hjem!

Rejser mange alene?

De fleste vælger at rejse alene, men flere vælger også og rejse sammen med en god ven eller veninde, der vil altid være en forskellig sammensætning fra gruppe til gruppe.

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig en rejse?

Det er altid godt at være ude i god tid for at sikre sig en plads på netop den rejse og afgang man gerne vil med, da der er begrænset pladser. Vi vil selvfølgelig altid gøre alt vi kan for at du kan komme med på dit livseventyr, så er der stadig plads på en afrejse gør vi hvad vi kan for at sørge for der også er plads til dig.

Hvad skal jeg have med?

Eventyrlyst! Når du har tilmeldt dig en rejse, får du adgang til en pakke list under ”min rejse”. Har du specifikke spørgsmål før du tilmelder dig rejsen, er du altid velkommen til og skrive eller ringe til os.

Kuffert eller Backpack

Det er den evige debat! Nogle backpackere sværger ved deres rygsæk, mens andre ikke kan se et problem ved og hive en kuffert med ud i junglen. Derfor vil vi altid anbefale at gå med din mavefornemmelse, en backpack vil ofte være nemmere og have med omkring, men en kuffert kan være nemmere og pakke i. Skal du f.eks. 2 uger til Maldiverne hvor du bor samme sted vil en kuffert fungere fint, men skal du derimod vandre i bjerge, og flytte dig meget rundt, kan en backpack måske være en fordel.

Vaccination/Visum/Pas

Vaccinationer/Visum og pas vil variere fra rejse til rejse. Vi anbefaler altid at man undersøger gyldighed på sit pas før man booker en rejse, og undersøger rejsevejledninger på udenrigsministeriets hjemmeside um.dk og vaccination hos Statens serums institut ssi.dk

Forsikring

Det er altid klogt at sørge for at have sin rejseforsikring i orden. Vi samarbejder med Europæisk rejseforsikring hvor vi kan tilbyde backpackerforsikringer som passer til din rejse. Hvis uheldet er ude, kan Europæisk rejseforsikring hurtigt blive din ”bedste ven” da de altid kan kontaktes 24/7.

Hvordan bor man på en rejse?

Det vil variere fra rejse til rejse. Normalt vil man bo på forskellige backpacker hostels. Har du en specifik rejse du gerne vil hører mere om, er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Hvornår skal jeg betale?

Når du tilmelder dig en rejse betaler du et depositum på 1500 kr. Resten af rejsen betales ca. 2 mdr før afrejse. Hvis du har nogle spørgsmål i forhold til betaling, er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Flyver gruppen sammen?

Vi sender altid et tilbud ud på flybilletter til jer så i kan flyve sammen og ikke behøver og tænke yderlige over det. Vil tilbyder naturligvis også at skræddersy flybilletten så du f.eks. kan flyve med gruppen og videre ud i verden hvis du ønsker det efterfølgende. Vil du gerne selv stå for dine flybilletter er du også velkommen til det.

San Jose

Puerto Viejo Limon

Turrialba

Los Quetzales National Park

Manuel Antonio

Turrucares

Arenal

Nosara

Bestil din rejse

Costa Rica

Afrejse

07/02 2022

Hjemrejse

27/02 2022

Pris

22.500 DKK

Aldersgruppe

18 - 24 år

Costa Rica

Afrejse

01/03 2022

Hjemrejse

23/03 2022

Pris

22.500 DKK

Aldersgruppe

25 - 30 år

Costa Rica

Afrejse

05/03 2022

Hjemrejse

25/03 2022

Pris

22.500 DKK

Aldersgruppe

18 - 24 år