Table Mountain

Rejser til Table Mountain

Tårnhøj og flad som en pandekage rejser Table Mountain sig over storbyen Cape Town. Fra toppen har du en utrolig udsigt over hele byen og Atlanterhavskysten – og på en klar dag, kan du endda se helt til Robben Island!

Elsker du at udfordre dig selv, så er vandreturen til toppen af Table Mountain lige noget for dig. Der er mange forskellige ruter, og lidt for enhver smag – men vi lover dig, at du får sved på panden, for turen til toppen er stejl! Det er dog det hele værd – når du når toppen, bliver du belønnet med en utrolig udsigt over hele Cape Town. Skal det være endnu vildere? Så kan du rappelle fra toppen og ned langs siden ad bjerget – det er kun for dem uden højdeskræk!

Er du ikke så meget til at vandre, kan du også tage en tur med kabelbanen – kabinen snurrer rundt, så du får en panoramaudsigt, mens du kører mod toppen.

På vores rejser til Cape Town har du rig mulighed for at opleve Table Mountain – og alle de andre oplevelser, som denne fantastiske by har at byde på!

Udsigt fra toppen af Table Mountain Sydafrika
Rejser til Table Mountain
  • Table Mountain Cape Town Sydafrika

    Sydafrika

    Destination

    Afrika

    Pris

    16490 DKK

    Længde

    05/02 2024

    04/03 2024

    17/06 2024

    16/07 2024

    Længde

    2 uger

    Læs mere

 Hvad er Table Mountain

Table Mountain er et bjerg, der ligger i Cape Town I Sydafrika. På dansk kaldes det også Taffelbjerget – begge navne er en reference til bjergets flade top, der minder om en bordplade. Det højeste punkt er 1086 meter over havets overflade, og fra toppen har du en fantastisk udsigt over hele Cape Town. Table Mountain er så ikonisk for Cape Town, at det har sneget sig ind i den sydafrikanske storbys flag.

Table Mountain er et af de ældste bjerge i verdenen. I stenalderen var bjerget helligt, da man troede at det var gudernes hjem. Det er ikke svært at forestille sig hvorfor – især når tågen lægger sig som et snehvidt klæde over bjerget, har det noget overjordisk over sig. I dag er det en af Sydafrikas mest populære attraktioner, og har hvert år tusindvis af besøgende. Man kan komme til toppen langs en af de mange vandreruter – eller man kan tage den hurtige løsning, og hoppe på kabelbanen, der kører til toppen. På toppen af Table Mountain har du en fantastisk udsigt over hele Cape Town. Du kan følge stierne rundt på toppen, så du får en panoramaudsigt over det sydatlantiske kystlinje.

Udsigt fra toppen af Table Mountain Sydafrika

 Table Mountain vs. Lions Head

Kan du slet ikke få nok vandring? Så kan du bestige bjerget Lions Head, der ligger mellem Table Mountain og Signal Hill. Med sine 669 meter er det ikke nær så højt som Table Mountain, men du skal nok få sved på panden. Ruten op til toppen er nemlig meget stejl – nogle steder endda så stejl, at du skal klatre i kæder langs bjergsiden (så har du meget svær højdeskræk, er det nok ikke lige turen for dig). Vandreturen tager ca. en times tid, alt efter hvor hurtigt du bevæger dig.

Fra toppen af Lions Head har du en fantastisk udsigt – og fordelen her, er at du kan få Table Mountain med i dine billeder. Tag derop til solopgang, og oplev hvordan byen vågner – så har du også fordelen af, at kunne gå turen ned i dagslys.

Hvis valget står mellem Table Mountain vs. Lions Head har hvert bjerg sine fordele. Table Mountain giver dig mere udsigt, men Lions Head har langt færre besøgende. Mange af vores rejsende vælger at opleve begge dele – har du gode ben, kan du endda gå begge ture samme dag.

gruppe ser solnedgang fra toppen af Table Mountain
Cable Car ved Capetown Table Mountain Sydafrika

Table Mountain fun facts 

  • Bjerget er en del af Table Mountain National Park. I 2011 blev det udnævnt som et af verdens 7 naturlige vidundere (sammen med f.eks. Komodo i Indonesien og Ha Long Bay i Vietnam).
  • Table Mountain er omkring 260 millioner år gammelt. Til sammenligning er Himalaya bjergene “kun” 50 millioner år gamle.
  • Er du i Cape Town på en tåget dag, kan du se bjerget med “dug” på. Når det blæser fra sydøst, dannes der skyer, som lægger sig på Table Mountain som et hvidt klæde.
  • Der findes omkring 2200 forskellige planter på Table Mountain – og mange af dem, der helt unikke for området. Du kommer helt sikkert til at støde på “fynbos” – i dette tilfælde er det ikke folk fra Fyn, men derimod blomster, der flankerede vandreruterne.
  • Du kan finde en del dyr og planter, som sjældent ses andre steder i landet. Hold øje med de nuttede “dassies” (på dansk: klippegrævling), der hænger ud på Table Mountains klipper.
  • Hvis du gerne vil have en ekstra udfordring, kan du rappelle fra toppen og ned langs siden af bjerget – hvis du tør, får du en enestående udsigt over byen (bare husk ikke at kigge ned!)