Sri Lanka & Maldiverne

Antal rejsende
Længde
Pris

Rejsen giver fantastiske oplevelser hvor du oplever alt fra kridhvide sandstrande, svajende kokospalmer og krystalblåt hav, der vrimler med regnbuefarvede tropefisk. til Røgelsesfyldte templer, gamle kolonibyer, Milevide teplantager, side om side med tætte skove og imponerende bjerge. Sri Lanka og Maldiverne er mere eller mindre opskriften på den perfekte backpacker rejse, fyldt med spændende oplevelser.

Aktiviteter

 

Uge 1

NEGOMBO

Rejsen begynder i Negombo på Sri Lanka. Kystbyen, der er populær blandt turister fordi den er tæt på lufthavnen, sprudler af liv. Efter tjek-ind på hotellet, er der tid til at gå på opdagelse, og få et førstehåndsindtryk af Sri Lanka. Gå en tur mellem kolonibygninger og fiskerbåde, eller tag en tur på stranden, mens du lærer landet og din gruppe at kende.

 

KITULGALA

Allerede dagen efter fortsætter rejsen til Kitulgala – en lille by, der ligger i bjergene ved Kelani floden. På med hjelm og redningsvest, for i dag står der river rafting på programmet. I en gummibåd suser vi gennem bølger og brusende vandfald, før vi når flodens rolige udmunding. Herfra flyder vi med strømmen, og nyder sejlturen gennem de smukke naturomgivelser.

Efter en hæsblæsende dag, tager vi en velfortjent fridag. Du kan slappe af, eller du kan udfodre dig selv med en af områdets ekstra aktiviteter.

Dem, der er friske på en vandretur, kan bestige Adam’s Peak. Med sine 5500 trappetrin starter turen allerede kl. 2 om natten, for at man kan nå solopgangen fra toppen af bjerget.

Andre ekstra aktiviteter er canyoing, jeepsafari, mountainbike eller jungletrek.

 

ELLA

Bjergbyen Ella betragtes som en af landets smukkeste steder. Det ser vi med egne øjne på vores tur til Little Adams Peak, hvor vi vandrer gennem teplantagerne og nyder den fantastiske udsigt. Men for at se det hele, må vi højere op – så vi kører med zipline gennem bjerge og over floder, og ser naturen fra fugleperspektiv, samtidig med at vi får det vildeste adrenalinsus.

Efter et par dage i Ella, kører vi med det ikoniske tog videre til Kandy. Det er en smuk rejse gennem bjergene, og en oplevelse i sig selv.

 

KANDY

Kandy er Sri Lanka’s næststørtste by, og landets sprituelle centrum. Omringet af bjerge og teplantager er den gamle kongeby et af landets flotteste steder. Mange rejser hertil for at opleve det berømte Sri Dalada Maligawa, også kaldet Temple of the Tooth. Dette tempel siges at huse selveste Buddhas tænder, og er det helligste tempel i hele Sri Lanka.

Før vi besøger templet, skal vi opleve en optræden med lokale dansere og musikere. Med buldrende trommer, farvestrålende kostumer og akrobatiske dansetrin er det en spektakulær oplevelse, der giver et indblik i landets traditionelle kultur.

Uge 2

SIGIRIYA

Vi tager videre til Habarana, hvor vi skal opleve endnu et af Sri Lankas højdepunkter. Sigiriya, som på engelsk hedder Lion Rock, er et imponerende klippefort, der rejser sig op over landskabet. Det er en stejl tur til toppen – men det er det hele værd. På vejen passerer du haver, paladsruiner, kalkmalerier og resterne af de enorme løvefigurer, der lægger navn til klippen. Overvinder du de 1200 trappetrin, bliver du desuden belønnet med en fantastisk udsigt.

 

PIDURANGALA

Før vi forlader denne del af landet, har vi et stop ved Pidurangala Rock. Denne klippe ligger parallel med Sigiriya, og betyder at du fra toppen, kan få en udsigt over både området og løveklippen. Efter en vandretur til toppen, besøger vi også det flotte hvide temple Pidurangala Sigiri Rajamaha Viharaya.

 

TRINCOMALE

Rejsen fortsætter til kystbyen Trincomale. Her tager vi et par velfortjente dage ved vandet – og byen byder på masser af aktiviteter, så du kommer ikke til at kede dig. 

Vi skal blandt andet på hvalsafari, hvor målet er at spotte nogle af områdets mange hvaler. Der er chance for at se blåhvaler, kaskelothvaler og mange forskellige slags delfiner – så kryds fingre, og hold udkig efter dyrene, når de kommer op til havoverfladen.

 

ANURADHAPURA

Fra stranden rejser vi videre til Anuradhapura, det første kongerige i Sri Lanka. Ifølge historien begyndte livet på Sri Lanka i denne by for ca. 2500 år siden. Den hellige by er en del af UNESCO verdensarven, og du kommer til at lære en masse, når vi vandrer mellem de ikoniske hvide stupaer og ældgamle træer.

 

WILPATTU

Man kan næsten ikke tage til Sri Lanka uden at se elefanter. Derfor skal vi på safari i den flotte Wilpattu National Park. Udover elefanterne, kan du være heldig at spotte nogle af parkens mange dyr, f.eks. hjorte, bøfler, krokodiller og aber – og hvis vi virkelig har heldet med os, er parken også hjemsted for bjørne og leoparder.

 

NEGOMBO

Rejsen ender tilbage i Negombo, hvor der er tid til at sige på gensyn til hinanden, købe de sidste souvenirs og vinke farvel til Sri Lanka, før turen går hjem (eller videre ud i verden).

Uge 3 & 4

DHIGURAH ISLAND

Vi bor på øen Dhigurah Island, som er en del af South Ari Atolls. Særligt denne del af Maldiverne er berømt for dykning – djævlerokker og skildpadder svømmer ofte omkring, og de enorme hvalhajer kan opleves hele året.

Vi bor i et lokalt guesthouse. Noget særligt for denne rejse er, at vi bor det samme sted under hele turen. Det bliver bestemt ikke kedeligt, for guesthouset har en række faciliteter, og vi skal på masser af udflugter i løbet af de to uger.

 

DYKKERCERTIFIKAT

Maldiverne er kendt som et af verdens bedste dykkersteder, så det er det perfekte sted at tage dykkercertifikat. Kurset tager 3-4 dage i alt – og bare rolig, det er ikke undervisning fra morgen til aften. Vi starter med undervisning, hvor du lærer den teoretiske del om dykning. Derefter skal du lære at samle dit udstyr – og så er du klar til at komme i vandet. De første øvelser foregår på lavt vand, og herefter slutter vi med at dykke i det åbne hav.

Ø-HOP

På rejsen besøger vi en række forskelle øer – så drømmer du om at lege, at du er strandet på en øde ø, er du kommet til det helt rigtige sted. Undervejs er der også fine muligheder for at snorkle på de mange koralrev, der omgiver øerne. Vi skal også på fisketur, og lærer at fange vores egen aftensmad.

 

BESØG PÅ RESORT

Der skal også være plads til lidt luksusliv på rejsen. Derfor besøger vi et lokalt resort.

 

AFTEN PÅ STRANDEN

Man kan ikke tage til Maldiverne, uden at tilbringe mindst én aften med middag og solnedgang på stranden – så det har vi selvfølgelig også med i programmet. Efter en lang dag i vandet, kan vi slappe af og nyde solen gå ned over havet.

Til vores afslutningsmiddag skal vi desuden opleve et traditionelt show – forbered dig på masser af trommer og dans!

 

FRIDAGE PÅ ØEN

Mange rejser til Maldiverne for at få en pause fra hverdagen – derfor er der også sat fridage af undervejs, hvor du helt selv kan vælge hvad dagen skal gå med. Nogle foretrækker den ultimative afslapning med en tur på stranden, eller slappe af i en hængekøje med en god bog. Andre vil hellere udforske øen.

Der er masser af muligheder for ekstra aktiviteter, f.eks. snorkling, standup paddle board eller en ekstra dykkertur. Guesthouset byder også på en række faciliteter, f.eks. jacuzzi, film og et træningscenter. Uanset hvad du bruger fridagene på, så nyd det – for to uger går hurtigt på Maldiverne, og før du ved af det, er det tid til at rejse hjem igen. 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger & transport på rejsemålet
  • 24/7 tilgængeligehed på rejsen
  • Lokale guider
  • Flyafdeling som klarer alt vedr. flybilletten. Også hvis du har planer på egen hånd før eller efter rejsen.
  • Facebookgruppe med dine rejsekammerater
  • Dækning af Rejsegarantifonden

Sri Lanka

  • 14 dage
  • Besøg Temple of Tooth
  • Sightseeing Anuradhapura
  • 12 måltider ( 12 B 0 L 0 D)
  • Traditionelt danseshow
  • Safari Wilpattu National Park
  • White Water Rafting Kitulgala
  • Besøg Ritigala Monastery
  • Hval safari i Trincomalee
  • Ravana Zip Line Ella
  • Bestig klippefortet Sigirya

Maldiverne

  • 14 dage
  • Snorkel safari med mulighed for at se Hvalhajer
  • Tur til nabo øen Dhangethi
  • 39 måltider ( 13 B 13 L 13 D)
  • Boduberu drum show
  • Bålaften på straden
  • Transport til og fra Amaya Kuda Rah
  • PADI open water course
  • Fisketur ved solopgang
  • Fisketur med efterfølgende BBQ

Dette oplever du også…

  • Fri benyttelse af Kano & Kajak på
  • Dhigurah Sightseeing på
  • Dhigurah Snorkelture
  • Sri Lankas mange rismarker

Fly & transfer

  • Flybillet t/r Sri Lanka & Maldiverne fra ca.      kr. 8000. Bemærk der kan forekomme højere pris i højsæson.
  • Xplore Life sender dig et tilbud på din samlet  flyrejse, så du rejser sammen med din gruppe.
  • Hvis du skal rejse på egen hånd før eller efter rejsen, skræddersyr vi et tilbud på flybillet til dig.
  • Hvis du ikke flyver som gruppen bedes du oplyse dine ankomst tider så vi kan arrangere transport ved din ankomst.

Kost & Lommepenge

  • Lommepenge, drikkevarer & delvis kost (30 måltider) fra ca. kr. 3000
  • Drikkepenge til guider
  • Visum & Vaccinationer
  • Visum til Sri Lanka koster USD 35
  • Vaccinationer fra ca. 1305,-

Forsikringer

  • Europæiske rejseforsikring fra ca. kr. 955,-
  • Europæiske afbestillingsforsikring på rejsen 6% af rejsens pris
  • Europæiske afbestillingsforsikring på flybillet 6% af flybillettens pris

Hvilken alder har de rejsende

De rejsende er i alderen 18-30 år delt op i to forskellige aldersgrupper 18-25 og 25-30 år.

Hvilken størrelse har grupperne?

Grupperne vil variere i størrelse alt efter hvor mange tilmeldte rejsen har, men være i mellem 4 til 16 rejsende sammen. Har du spørgsmål til en specifik afrejse er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Hvordan foregår en rejse med Xplore Life?

En rejse med Xplore Life er en helhedsoplevelse hvor vi vil gøre vores bedste for at sørge for i får eventyr fra start til slut i trygge rammer. Vi vil sørge for at i føler jer godt tilpas fra i booker rejsen til i kommer hjem igen.

Kan jeg kombinere en rejse eller rejse videre på egen hånd?

Du kan godt kombinere flere forskellige rejser, eller rejse videre på egen hånd. Vi hjælper naturligvis gerne med råd og vejledning uanset hvad i vælger.

Er der dansk rejseleder med?

På jeres rejse vil I møde lokale engelsktalende guider der vil tage jer med rundt på rejsen, de har et enormt kendskab til deres eget land og kan fortælle og vise jer en masse mere. På denne måde får i den bedste guide oplevelse og er samtidig med til og støtte arbejdspladser i andre lande.

Fordele ved og rejse med en gruppe

Nye venskaber og fællesskab er nogle af de fantastiske ting man får af at rejse sammen.
Når du rejser med Xplore Life, får du tryghed og sikkerhed, du skal ikke bekymre dig om hvor du skal bo og hvordan du skal komme rundt. Den bedste fordel er at der altid er nogle og dele de eventyrlige oplevelser sammen med, og nogle at dele minderne med for evigt når i kommer hjem!

Rejser mange alene?

De fleste vælger at rejse alene, men flere vælger også og rejse sammen med en god ven eller veninde, der vil altid være en forskellig sammensætning fra gruppe til gruppe.

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig en rejse?

Det er altid godt at være ude i god tid for at sikre sig en plads på netop den rejse og afgang man gerne vil med, da der er begrænset pladser. Vi vil selvfølgelig altid gøre alt vi kan for at du kan komme med på dit livseventyr, så er der stadig plads på en afrejse gør vi hvad vi kan for at sørge for der også er plads til dig.

Hvad skal jeg have med?

Eventyrlyst! Når du har tilmeldt dig en rejse, får du adgang til en pakke list under ”min rejse”. Har du specifikke spørgsmål før du tilmelder dig rejsen, er du altid velkommen til og skrive eller ringe til os.

Kuffert eller Backpack

Det er den evige debat! Nogle backpackere sværger ved deres rygsæk, mens andre ikke kan se et problem ved og hive en kuffert med ud i junglen. Derfor vil vi altid anbefale at gå med din mavefornemmelse, en backpack vil ofte være nemmere og have med omkring, men en kuffert kan være nemmere og pakke i. Skal du f.eks. 2 uger til Maldiverne hvor du bor samme sted vil en kuffert fungere fint, men skal du derimod vandre i bjerge, og flytte dig meget rundt, kan en backpack måske være en fordel.

Vaccination/Visum/Pas

Vaccinationer/Visum og pas vil variere fra rejse til rejse. Vi anbefaler altid at man undersøger gyldighed på sit pas før man booker en rejse, og undersøger rejsevejledninger på udenrigsministeriets hjemmeside um.dk og vaccination hos Statens serums institut ssi.dk

Forsikring

Det er altid klogt at sørge for at have sin rejseforsikring i orden. Vi samarbejder med Europæisk rejseforsikring hvor vi kan tilbyde backpackerforsikringer som passer til din rejse. Hvis uheldet er ude, kan Europæisk rejseforsikring hurtigt blive din ”bedste ven” da de altid kan kontaktes 24/7.

Hvordan bor man på en rejse?

Det vil variere fra rejse til rejse. Normalt vil man bo på forskellige backpacker hostels. Har du en specifik rejse du gerne vil hører mere om, er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Hvornår skal jeg betale?

Når du tilmelder dig en rejse betaler du et depositum på 1500 kr. Resten af rejsen betales ca. 2 mdr før afrejse. Hvis du har nogle spørgsmål i forhold til betaling, er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Flyver gruppen sammen?

Vi sender altid et tilbud ud på flybilletter til jer så i kan flyve sammen og ikke behøver og tænke yderlige over det. Vil tilbyder naturligvis også at skræddersy flybilletten så du f.eks. kan flyve med gruppen og videre ud i verden hvis du ønsker det efterfølgende. Vil du gerne selv stå for dine flybilletter er du også velkommen til det.

Negombo

Kitulgala

Ella

Kandy

Sigiriya

Trincomale

Anuradhapura

Wilpattu National Park

Dhigurah Island

Bestil din rejse

Sri Lanka & Maldiverne

Afrejse

07/01 2022

Hjemrejse

03/02 2022

Pris

19.990 DKK

Aldersgruppe

18 - 24 år

Sri Lanka & Maldiverne

Afrejse

03/02 2022

Hjemrejse

02/03 2022

Pris

19.990 DKK

Aldersgruppe

25 - 30 år

Sri Lanka & Maldiverne

Afrejse

17/02 2022

Hjemrejse

16/03 2022

Pris

19.990 DKK

Aldersgruppe

18 - 24 år