Maldiverne, Vietnam & New Zealand

Antal rejsende
Længde
Pris

Kridhvide sandstrande. Svajende kokospalmer. Krystalblåt hav, der vrimler med regnbuefarvede tropefisk. Maldiverne er et herlig sted at starte en rejse! Rejs videre til Sydøstasien og oplev og gå på opdagelse i den fantastiske kultur. Rund rejsen af i New Zealand med sneklædte bjergkæder, rygende vulkaner, grønne dale og kilometerlange strande. Gemt væk på den anden side af jorden, ligner der et eventyrland, der i årevis har inspireret backpackere til at tage på opdagelse!

Aktiviteter

 

Uge 1 & 2

DHIGURAH ISLAND

Vi bor på øen Dhigurah Island, som er en del af South Ari Atolls. Særligt denne del af Maldiverne er berømt for dykning – djævlerokker og skildpadder svømmer ofte omkring, og de enorme hvalhajer kan opleves hele året.

Vi bor i et lokalt guesthouse. Noget særligt for denne rejse er, at vi bor det samme sted under hele turen. Det bliver bestemt ikke kedeligt, for guesthouset har en række faciliteter, og vi skal på masser af udflugter i løbet af de to uger.

 

DYKKERCERTIFIKAT

Maldiverne er kendt som et af verdens bedste dykkersteder, så det er det perfekte sted at tage dykkercertifikat. Kurset tager 3-4 dage i alt – og bare rolig, det er ikke undervisning fra morgen til aften. Vi starter med undervisning, hvor du lærer den teoretiske del om dykning. Derefter skal du lære at samle dit udstyr – og så er du klar til at komme i vandet. De første øvelser foregår på lavt vand, og herefter slutter vi med at dykke i det åbne hav.

          

Ø-HOP

På rejsen besøger vi en række forskelle øer – så drømmer du om at lege, at du er strandet på en øde ø, er du kommet til det helt rigtige sted. Undervejs er der også fine muligheder for at snorkle på de mange koralrev, der omgiver øerne. Vi skal også på fisketur, og lærer at fange vores egen aftensmad.

 

BESØG PÅ RESORT

Der skal også være plads til lidt luksusliv på rejsen. Derfor besøger vi et lokalt resort.

 

AFTEN PÅ STRANDEN

Man kan ikke tage til Maldiverne, uden at tilbringe mindst én aften med middag og solnedgang på stranden – så det har vi selvfølgelig også med i programmet. Efter en lang dag i vandet, kan vi slappe af og nyde solen gå ned over havet.

Til vores afslutningsmiddag skal vi desuden opleve et traditionelt show – forbered dig på masser af trommer og dans!

 

FRIDAGE PÅ ØEN

Mange rejser til Maldiverne for at få en pause fra hverdagen – derfor er der også sat fridage af undervejs, hvor du helt selv kan vælge hvad dagen skal gå med. Nogle foretrækker den ultimative afslapning med en tur på stranden, eller slappe af i en hængekøje med en god bog. Andre vil hellere udforske øen.

Der er masser af muligheder for ekstra aktiviteter, f.eks. snorkling, standup paddle board eller en ekstra dykkertur. Guesthouset byder også på en række faciliteter, f.eks. jacuzzi, film og et træningscenter. Uanset hvad du bruger fridagene på, så nyd det – for to uger går hurtigt på Maldiverne, og før du ved af det, er det tid til at rejse hjem igen. 

 

Uge 3

HANOI

Rejsens første dage tilbringes i hovedstaden Hanoi. Med sin kombination af moderne storby og gamle kolonibygninger, tegner den et godt billede af hvordan Vietnam ser ud i dag. Vi bliver budt velkommen med en middag bestående af vietnamesisk mad, så vi er klædt godt på til resten af turen.

I Hanoi skal vi på opdagelse i det charmerende Old Quarter, se byens mange templer og markeder, og smage på det lokale street food – og for dem, der har lyst, den lokale Bia Hoi øl. Der er også god tid til at udforske byen på egen hånd, inden vi om aftenen skal en tur i teatret, og opleve et traditionelt water puppet show. 

 

MAI CHAU

Efter et par dage i storbyen, tager vi nu ud på landet. På vores køretur passerer vi idylliske bjerglandskaber og frodige, grønne rismarker, før vi ankommer til Mai Chau omkring frokosttid. Her skal vi på cykeltur til Mo Luong Cave – en enorm grotte, hvor vi vandrer mellem imponerende stalaktitter og undergrundsfloder.

I Mai Chau bor vi hos en lokal familie, så du kan opleve hvordan det er at bo en lille vietnamesisk by. Vi prøver kræfter med traditionelt håndværk, som f.eks. bambusvævning, før vi vender tilbage til Hanoi for en enkelt nat.

 

 

CASTAWAY ISLAND

Vi sætter kursen mod kysten, hvorfra vi sejler ud til Castaway Island. Vi sejler gennem Lan Ha Bay, der er mindst ligeså smuk som naboen Ha Long Bay, men mindre turistet og med de flotteste sandstrande. Castaway Island er kendt for sine vilde fester, og er det perfekte sted at få et par drinks og møde andre backpackere fra hele verdenen. Der er god tid til at slappe af på stranden, tage en svømmetur eller spille en omgang beach volley. For de eventyrlystne, er der planlagt klatring på klippesiderne, så du kan opleve øen oppefra. Vi skal også sejle i kajak mellem de mange kalkstensklipper og laguner – hold øje med de nysgerrige aber, der bor på øerne.

Om aftenen tager vi en gåtur på stranden – er vi heldige, oplever vi det særlige, selvlysende plankton, der får stranden til at stråle som en stjernehimmel. Kort sagt – du kommer ikke til at kede dig!

Efter et par dage med sjov og ballade, tager vi tilbage til fastlandet, og fortsætter rejsen.

Uge 4

PHONG NHA

Vores første stop i Phong Nha er den lokale andefarm. Det lyder måske lidt skørt, men det er en anderledes og charmerende oplevelse, som de fleste synes godt om. Vi møder familien, der ejer farmen, og oplever hvordan en vietnamesisk hverdag ser ud. Efter frokost fortsætter vi til Dark Cave – en af landets største nationalparker. Gør dig klar til zipline, huleudforskning, svømmetur – og ikke mindst, mudderkamp! – for det er en sand legeplads for backpackere.

 

 

HUE

Hvis du interesserer dig for kultur og historie, er du kommet til det helt rigtige sted.

Vi oplever Hue sammen med de lokale ”lady bikers” – en organisation af universitetsstuderende, der gerne vil blive bedre til engelsk. Hop bag på motorcyklen, og få trænet engelsk-vietnamesiske gloser, mens vi suser forbi pagoder og paladser. Vi besøger Citadellet og Forbidden City, udforsker det lokale night market og vandrer langs Perfume floden.

Det vietnamesiske køkken har masser af spændende delikatesser, og vi lærer at lave nogle af dem på et madlavningskursus. Forhåbentlig bliver resultatet lækkert, for vi får lov til at nyde vores aftensmad i en have tæt på floden, med udsigt til den berømte Thien Mu pagoda på den modsatte flodbred. 

HOI AN

Vi fortsætter rejsen til charmerende Hoi An. Det er svært ikke at blive lidt vild med denne by, som er berømt for sine farvestrålende papirlamper, hyggelige gader og smukke arkitektur. Heldigvis har vi et par dage her, så vi har tid til at opleve byen.

Vi tager på udflugt til Ba Na Hills, hvor vi vandrer på den berømte Golden Bridge (også kendt som ”den der bro med hænderne”). Vi skal også på cykeltur, hvor vi besøger en lokal landsby, og sejler i traditionelle bambusbåde. Du vælger helt selv om du vil udfordre din gruppe til kapsejlads, eller bare flyde med strømmen mellem kokospalmerne.

På fridagen kan du tage en tur til stranden, udforske byens hyggelige caféer og butikker eller få skræddersyet et helt nyt sæt tøj. Om aftenen springer vi på en natbus, og kører tilbage nordpå.

 

Uge 5

AUCKLAND

Rejsen begynder i New Zealands største by – og med sin kulturscene, spændende byliv og billedskønne natur, er det et perfekt at starte. Vi lægger ud med en tur rundt til byens seværdigheder, og herefter er der tid til at udforske byens museer, restauranter og natteliv.

Vil du have panorama udsigt over byen? Så smut en tur op i Sky Tower – og skal det være ekstra vildt, kan du kaste dig ud i et SkyJump.

 

CAPE REINGA

Turen fortsætter til det nordligste del af landet. Ifølge maorierne er Cape Reinga stedet, hvor afdøde ånder rejser ned til underverdenen. For alle os andre, er det punktet hvor det tasmanske hav møder Stillehavet. Fra det berømte fyrtårn, kan man på en klar dag se havene støde sammen, og skabe brusende bølger.

Vi tager på dagstur, hvor vi skal opleve de ældgamle træer i Kauri Forest, vandfaldet Whangerei Falls, samt 90 Mile Beach, hvor der er mulighed for at suse afsted på et sandboard ned ad de gigantiske sandbanker.

 

COROMANDEL

Har du altid drømt om din egen, private spa? Så er du kommet til det rette sted. Vi fortsætter nemlig til Hot Water Beach, hvor du kan du grave dit eget spabad i sandet (eller swimmingpool, hvis du virkelig er ambitiøs), og bade i det lune vand.

Undervejs stopper vi ved Cathedral Cove, som er et af de flotteste naturområder i landet (og tro os, dem er der mange af!)

 

WAITOMO

Vi tager videre til Waitomo, som er særligt berømt for sine ”glow worm caves” – bittesmå, selvlysende orme, der får de underjordiske grotter til at stråle som en stjernehimmel.

Waitomo er også det eneste sted i verden med black water rafting. Bevæbnet med badering og våddragt, begiver vi os ned i dybet, hvor vi klatrer og svømmer gennem de mørke huler. Det er både spændende og lidt skræmmende at springe ud fra klipperne – heldigvis har du din gruppe med dig, så I kan heppe på hinanden.

 

HOBBITTON & ROTORUA

Man kan næsten ikke sige “New Zealand” uden at komme ind på ”Ringenes Herre”. Uanset om man er fan eller ej, er det sjovt at besøge Hobbitton, hvor hele eventyret starter. Vi går på opdagelse i filmkulisserne, hvor du blandt andet kan se Bilbo Baggins hus, eller få en drink i The Green Dragon.

Fra Tolkiens univers fortsætter vi mod Rotorua. Noget af det første man bemærker, er den overvældende stank af rådne æg. I virkeligheden er det svovldioxidgas, der skabes i undergrunden. For virkelig at forstå kraften af denne geotermiske energi, tager vi til parken Te Puia, hvor vi ser boblende mudderpøle og den kraftfulde Pohutu gejser.

Uge 6

TAMAKI

Før vi forlader Rotorua, tilbringer vi en nat i en maori landsby. Her kommer du helt tæt på, og lærer om kulturen på nært hold. Vi skal blandt andet opleve den traditionelle haka – en slags krigsdans, der er lige dele underholdende og skræmmende. Aftenmenuen står på hangi – et festmåltid, tilberedt i varmen fra jorden. Efter maden tager vi en pause og slapper af i den lokale spa. Inden sengetid afsluttes dagen med historier omkring lejrbålet, så du lærer om de lokale sagn og legender.

 

TAUPO & TONGARIRO NATIONAL PARK

I Taupo udforsker vi området omkring den store sø. Vi sejler til Mine Bay, og ser de berømte maori billeder på klippesiderne – og er vejret godt, kan du snuppe en svømmetur i søen. Herfra går turen videre til de kraftfulde Huka Falls vandfald, hvor der er fine vandreruter.

Dagen efter går turen til Tongariro National Park. Det er en udfordrende vandretur på ca. 6-8 timer – men det er det hele værd, når du oplever den spektakulære udsigt. Undervejs passerede vi turkisfarvede søer, vulkaner, og ikke mindst den berømte Mt Ngauruhoe (bedre kendt som ”Mount Doom” fra ”Ringenes Herre”).

 

RIVER VALLEY

Rejsen fortsætter til River Valley. Her kommer vi væk fra turisterne, og ud på landet, hvor vi tager en velfortjent fridag i en hytte, der ligger tæt på Rangitikei floden. For dem, der har lyst til at udforske den flotte natur, er der op til flere vandreruter i området.

Har du lyst til at opleve naturen fra hesteryg, er der mulighed for at tage på ridetur. Skal det være endnu vildere, kan du kaste dig ud i river rafting, og prøve kræfter med flodens mange vandfald. Hvis du i virkeligheden bare har brug for at slappe af, så tjek den lokale spa ud.

 

WELLINGTON

Næste stop på ruten er hovedstaden Wellington. Vi starter med udsigtspunktet på Mt. Victoria, hvorfra vi vi en god udsigt over byen og havnen. Derefter tager vi på nationalmuseet Te Papa. Det lyder måske lidt tørt, men Te Papa har masser af interaktive udstillinger, hvor du kan lære alt om landets kultur og historie.

Der er også tid til at udforske byen på egen hånd, før vi tager Interislander færgen sydpå.

Uge 7

KAIKOURA

Så er vi på sydøen! Første stop er Kaikoura, som er berømt for sit dyreliv. Vi skal på hvalsafari, hvor der er gode chancer for at spotte de enorme kaskelothvaler, der holder til i området. Kryds fingre, for hvis vi er heldige, kan vi også spotte delfiner, sæler og albatrosser.

 

CHRISTCHURCH

Christchurch er indbegrebet af en cool by – så er du vild med street art, sjove caféer og hyggelige butikker, kan du godt begynde at glæde dig. Her tager vi en velfortjent fridag, hvor vi udforsker byen – tag en byrundtur med sporvognen, og oplev de farverige gader med deres unikke bygninger. Vil du ud i naturen, er der også mange flotte vandreruter tæt på byen.

 

TEKAPO & WANAKA

Tekapo er hjemsted for nogle af sydøens mest Instagram-berømte spots, blandet andet Church of The Good Shepard, Mount Cook og Mount John. Det er også et af de bedste steder at opleve nattehimmelen. Vi besøger det lokale observatorium, hvor vi kigger på stjerner og planeter, og lærer om den sydlige halvkugles astronomi.

Vi fortsætter til Wanaka, hvor der igen er fritid til selv at bestemme. Området byder på både cykling og vandring – men skal det være rigtig vildt, kan du også kaste dig ud i et skydive!

Uge 8

QUEENSTOWN

Rejsen går videre til Queenstown. Placeret ved Lake Wakatipu mellem sneklædte bjerge, tiltrækker den flotte by hvert år masser af backpackere. Byen har et livligt natteliv, så på en pubcrawl gennem hovedgaden, møder du hurtigt andre rejsende fra hele verdenen.

På fridagene i Queenstown kan du tage på udflugt til et af de mange naturskønne områder, som f.eks. Milford Sounds eller Doubtful Sounds.

Og så er Queenstown er den ultimative adrenalin-hovedstad! Det kan næsten ikke blive vildt nok – skydiving, bungy jump, canyoing, river rafting, canyon swing… Kort sagt, alt der kan få pulsen op, finder du her!

 

FRANZ JOSEF

Et af de mest unikke naturområder i New Zealand, findes på sydøen. Franz Josef er en 12 km lang gletsjer, der slutter i en regnskov 300 meter over havets overflade. På fridagen her, er der mulighed for at tage en helikoptertur til toppen af gletsjeren, og begive dig gennem en labyrint af blå ishuler.

Ikke så meget for at flyve? Så smut i stedet over til den nærliggende Fox Glacier, hvor der arrangeres vandreture til gletsjeren.

Vi er ved at nå ved vejs ende, og rejser tilbage til Christchurch gennem det flotte Arthur’s Pass. På vejen har vi et stop i Mahinapua, hvor vi skal lave vores eget jade smykke – en fin lille souvenir til minde om en spændende rejse.

Altid inkluderet

Alle overnatninger & transport på rejsemålet 24/7 tilgængeligehed på rejsen Lokale guider
Flyafdeling som klarer alt vedr. flybilletten.
Også hvis du har planer på egen hånd før eller efter rejsen.
Facebookgruppe med dine
rejsekammerater
Dækning af Rejsegarantifonden

 

Maldiverne

14 dage Snorkel safari med mulighed for at se hvalhajer PADI open water course
39 måltider (13 B 13 L 13 D) Besøg på nabo øen Dhangethi Bålaften på stranden
Boduberu drum show Transport til og fra Amaya Kuda Rah Fisketur ved solopgang

 

Vietnam

14 dage Castaway Island Kajak Dark Cave
28 måltider (12 B 10 L 6 D) Halong Bay cruise Cooking Class
Sightseeing tour Hanoi Besøg “The Duck Farm” Golden Bridge
Mo Luong Cave Eco Green adventure Hoi An Minh Tho Homestay

 

New Zealand

28 dage Black Water Rafting – Black Labyrinth Hobbitton
24 måltider (23 B 0 L 1 D) Te Puia Overnatning i Tamaki Maori Village
Cape Reinga day tour Sejltur på Lake Taupo Tongariro Expedition Shuttle
Hval Safari Kaikoura Besøg Dark Sky Project Jade Carving

Dette oplever du også…

Te Papa Tongarewa Museum Blue Pools & Thunder Creek Huka Falls
Lake Tekapo Cathedral Cove Piha Hot Water Beach
Church of the good sheperd Hai Van pass i Jeep Hue night market
Snorkel ture Kano & Kajak  

Fly & transfer

Flybillet t/r Maldiverne, Vietnam & New Zealand fra ca. kr. 24000 Prisen er baseret på  en  flybillet som ikke kan ændres.
Bemærk der kan forekomme højere pris i højsæson. Xplore Life sender dig et tilbud
på din samlet  flyrejse, så du rejser sammen med din gruppe.
Hvis du skal rejse på egen hånd før eller efter rejsen, skræddersyr vi et tilbud på flybillet til dig.
Hvis du ikke flyver som gruppen bedes du oplyse dine ankomst tider så vi kan arrangere transport
ved din ankomst.

Kost & Lommepenge

Lommepenge, drikkevarer & delvis kost (74 måltider) fra ca. kr. 6000  
Drikkepenge til guider  

Visum & Vaccinationer

Visum til Vietnam er gratis for 15 dage  
Visum til Maldiverne er gratis første 30 dage.  
Visum til New Zealand er gratis de første 3 måneder  
Vaccinationer fra ca. 885,-  

Forsikringer

Europæiske rejseforsikring fra ca. kr. 1350,-  
Europæiske afbestillingsforsikring på rejsen 6% af rejsens pris  
Europæiske afbestillingsforsikring på flybillet 6% af flybillettens pris  

Hvilken alder har de rejsende

De rejsende er i alderen 18-30 år delt op i to forskellige aldersgrupper 18-25 og 25-30 år.

Hvilken størrelse har grupperne?

Grupperne vil variere i størrelse alt efter hvor mange tilmeldte rejsen har, men være i mellem 4 til 16 rejsende sammen. Har du spørgsmål til en specifik afrejse er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Hvordan foregår en rejse med Xplore Life?

En rejse med Xplore Life er en helhedsoplevelse hvor vi vil gøre vores bedste for at sørge for i får eventyr fra start til slut i trygge rammer. Vi vil sørge for at i føler jer godt tilpas fra i booker rejsen til i kommer hjem igen.

Kan jeg kombinere en rejse eller rejse videre på egen hånd?

Du kan godt kombinere flere forskellige rejser, eller rejse videre på egen hånd. Vi hjælper naturligvis gerne med råd og vejledning uanset hvad i vælger.

Er der dansk rejseleder med?

På jeres rejse vil I møde lokale engelsktalende guider der vil tage jer med rundt på rejsen, de har et enormt kendskab til deres eget land og kan fortælle og vise jer en masse mere. På denne måde får i den bedste guide oplevelse og er samtidig med til og støtte arbejdspladser i andre lande.

Fordele ved og rejse med en gruppe

Nye venskaber og fællesskab er nogle af de fantastiske ting man får af at rejse sammen.
Når du rejser med Xplore Life, får du tryghed og sikkerhed, du skal ikke bekymre dig om hvor du skal bo og hvordan du skal komme rundt. Den bedste fordel er at der altid er nogle og dele de eventyrlige oplevelser sammen med, og nogle at dele minderne med for evigt når i kommer hjem!

Rejser mange alene?

De fleste vælger at rejse alene, men flere vælger også og rejse sammen med en god ven eller veninde, der vil altid være en forskellig sammensætning fra gruppe til gruppe.

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig en rejse?

Det er altid godt at være ude i god tid for at sikre sig en plads på netop den rejse og afgang man gerne vil med, da der er begrænset pladser. Vi vil selvfølgelig altid gøre alt vi kan for at du kan komme med på dit livseventyr, så er der stadig plads på en afrejse gør vi hvad vi kan for at sørge for der også er plads til dig.

Hvad skal jeg have med?

Eventyrlyst! Når du har tilmeldt dig en rejse, får du adgang til en pakke list under ”min rejse”. Har du specifikke spørgsmål før du tilmelder dig rejsen, er du altid velkommen til og skrive eller ringe til os.

Kuffert eller Backpack

Det er den evige debat! Nogle backpackere sværger ved deres rygsæk, mens andre ikke kan se et problem ved og hive en kuffert med ud i junglen. Derfor vil vi altid anbefale at gå med din mavefornemmelse, en backpack vil ofte være nemmere og have med omkring, men en kuffert kan være nemmere og pakke i. Skal du f.eks. 2 uger til Maldiverne hvor du bor samme sted vil en kuffert fungere fint, men skal du derimod vandre i bjerge, og flytte dig meget rundt, kan en backpack måske være en fordel.

Vaccination/Visum/Pas

Vaccinationer/Visum og pas vil variere fra rejse til rejse. Vi anbefaler altid at man undersøger gyldighed på sit pas før man booker en rejse, og undersøger rejsevejledninger på udenrigsministeriets hjemmeside um.dk og vaccination hos Statens serums institut ssi.dk

Forsikring

Det er altid klogt at sørge for at have sin rejseforsikring i orden. Vi samarbejder med Europæisk rejseforsikring hvor vi kan tilbyde backpackerforsikringer som passer til din rejse. Hvis uheldet er ude, kan Europæisk rejseforsikring hurtigt blive din ”bedste ven” da de altid kan kontaktes 24/7.

Hvordan bor man på en rejse?

Det vil variere fra rejse til rejse. Normalt vil man bo på forskellige backpacker hostels. Har du en specifik rejse du gerne vil hører mere om, er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Hvornår skal jeg betale?

Når du tilmelder dig en rejse betaler du et depositum på 1500 kr. Resten af rejsen betales ca. 2 mdr før afrejse. Hvis du har nogle spørgsmål i forhold til betaling, er du altid velkommen til og kontakte os på chat, mail eller telefon.

Flyver gruppen sammen?

Vi sender altid et tilbud ud på flybilletter til jer så i kan flyve sammen og ikke behøver og tænke yderlige over det. Vil tilbyder naturligvis også at skræddersy flybilletten så du f.eks. kan flyve med gruppen og videre ud i verden hvis du ønsker det efterfølgende. Vil du gerne selv stå for dine flybilletter er du også velkommen til det.

Maldiverne

Bestil din rejse

Maldiverne, Vietnam & New Zealand

Afrejse

10/01 2023

Hjemrejse

07/03 2023

Pris

46.990 DKK

Maldiverne, Vietnam & New Zealand

Afrejse

08/02 2023

Hjemrejse

05/04 2023

Pris

46.990 DKK