Backpacker pakkeliste

Sådan forbereder du til dig til din baCKPACker rejse  

Når du planlægger en backpacker rejse, er det vigtigt at have en gennemtænkt pakkeliste for at sikre, at din tur bliver både behagelig og problemfri. Det handler om at finde den rette balance mellem det nødvendige og det praktiske, så du er forberedt på forskellige situationer uden at bære på unødvendig vægt.

En velovervejet backpacker pakkeliste kan gøre hele forskellen. Vi har udarbejdet en liste med de nødvendige ting, som du skal have med på din backpacker tur.

Når du pakker din pakkeliste, er det vigtigt at tage højde for både destinationens klima og de aktiviteter, du planlægger at deltage i.

Backpacker pakkeliste

Hvad er en god ide at have med på sin backpacker pakkeliste

Rygsæk 

En stabil rygsæk er en af de vigtigste ting, at have med. Vælg en rygsæk der passer til din kropstype, og som er stor nok til at indeholde alt det nødvendige uden at blive for tung. En rygsæk på mellem 40-60 liter er normalt ideel til de fleste rejser.

Tøj  

Det er vigtigt at have en god blanding af tøj med, da vejret kan være skiftende. Ved at medbringe forskellige typer tøj sikrer du, at du er forberedt på både varme dage, kølige aftener og uventede vejrforhold. 

  • T-shirts
    En t-shirt kan både fungere som inderste lag eller alene. Derfor er det en god ide at pakke et godt antal med på din rejse.
  • Langærmet trøje/fleece
    Til de kolde dage eller nætter er det godt at kunne tage en tyk trøje på
  • Jakke
    Om din destination er et sted med blæsende eller koldt vejr, er en god jakke uundværlig. Det er vigtigt at vælge en jakke, der passer til både destinationen og årstiden, så du kan holde dig varm og tør.
  • Bukser
    Lange bukser er praktiske, da de kan bruges i mange forskellige situationer. Det er en fordel at medbringe to eller flere par, så du har mulighed for at skifte
  • Shorts/nederdel
    Et par shorts eller en nederdel er ideelle til rejser i varme klimaer. Vælg derfor nogen shorts/ nederdel, der er behagelige at have på i længere tid. 
  • Undertøj
    Et ekstra sæt er altid en god sikkerhed, især på dage, hvor du ikke har adgang til vaskemuligheder eller oplever uforudsete situationer
  • Sokker
    Om du skal ud og vandre eller bare gå en tur er det rart at kunne tage et par friske sokker på.
    Hvis du skal til en destination hvor det er koldere, kan det være en god ide med uldsokker, hvor du kan holde varmen.
  • Badetøj
    Hvis du planlægger at svømme eller besøge strande, er badetøj en god ide. 
  • Regnjakke
    Man ved aldrig, om vejret pludselig skifter, og det kan begynde at regne voldsomt. Derfor er det en god ide at have pakket en regnjakke og regnbukser, så du er forberedt. 
  • Vandresko/støvler
    Gode vandresko eller støvler er vigtige, hvis du planlægger at gå meget på din rejse. De bør være robuste, komfortable og tilpasset det terræn, du skal vandre i. Vandreskoene eller støvlerne skal give dig den nødvendige støtte og beskyttelse, uanset om du går på ujævnt terræn, stier eller bjerge.
  • Sko/sandaler
    Hvis du befinder dig i et varmt land, er det en god idé at medbringe et par sandaler eller slippers. Det giver dine fødder mulighed for at få luft, hvilket de helt sikkert vil sætte pris på.
  • Hovedbeklædning
    Solhat eller kasket: Hvis solen skinner, kan det være rart med en solhat eller en kasket, der beskytter dit ansigt og hoved mod solens stråler.
    Hue: Hvis det derimod er koldt, kan en hue være en god idé at have med for at holde dig varm.

Toiletsager

Toilettaske er vigtigt at have med på sin backpacker rejse. Sørg for at den er kompakt, men rummelig nok til at rumme alle dine nødvendige toiletsager.  

  • Tandbørste
  • Tandpasta
  • Solcreme
  • Tandtråd
  • Parfumer og deorant
  • Insektspray
  • Små flasker med shampoo og sæbe

     

Rejsedokumenter, sikkerhed og elektronik 

Rejsedokumenter er nok det sidste, man har lyst til at glemme. 

  • Passport
  • Flybilletter
  • Rejseforsikring
  • Evt. vaccine dokumenter
  • Evt. internationalt kørekort.
  • Oplader 
  • Telefon 
  • Powerbank 
  • Valuta 
  • Evt. kamera

     

Ekstratilbehør til din backpacker liste

Det kan være rart med musik til flyveturen eller en god bog til om aftenen. 

  • Kort spil 
  • En god bog 
  • Høretelefoner 
  • Ørepropper 
  • Hængelås 
  • Drikkedunk til vandreture

 

Når backpacker pakkelisten er færdig

Når alt er pakket og klargjort, så er du forhåbentligt klar til dit livs rejseoplevelse. Vi håber denne guide har gjort det nemmere for dig at få et overblik over, hvilke ting du skal have med på din backpacker rejse.

 Med en gennemtænkt backpacker pakkeliste undgår du stress og uforudsete problemer undervejs, og du kan i stedet bruge din energi på at nyde de steder, du besøger, og de mennesker, du møder.

Husk altid at tilpasse din backpacker pakkeliste efter de specifikke destinationer og klimaer, du vil møde. En god forberedelse er nøglen til en vellykket rejse, og med de rette ting i rygsækken er du klar til at skabe minder, der vil vare hele livet.

God rejse!

Backpacking